Pejlemærker
Publiceret den 22. januar 2016 til Ingen

1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

Vuggestuens metode

I vuggestuen arbejder vi med at øve os sammen i mindre grupper. Vi lægger vægt på én-til-én kontakten mellem barn/voksen. På den måde kan vi som voksne give hvert enkelt barn positiv voksenkontakt hver dag. I vuggestuen lægger vi vægt på at modtage hvert enkelt barn hver dag, at vi siger godmorgen/hej når de kommer ind på stuen. Vi har fokus på at alle børn skal behandles forskelligt og at de har forskellige ressourcer, som vi fokusere på i hverdagen, sådan at alle børn føler sig trygge i deres omgivelser i vuggestuen. For at opnå et trygt og omsorgsfuldt miljø arbejder vi med fri for mobberi, hvor vi bruger redskaberne fra kufferten. Vi arbejder med at sætte ord på børnenes følelser, og vi fortæller børnene hvad vi tror de føler ud fra deres mimik, handlinger og fortælling. Vi bruger også meget tid på at tale med børnene om forskellige følelser og snakker om hvordan man ser ud når man er ked af det og når man er sur eller glad, for på den måde at hjælpe børnene til at kunne bruge det i en konkret situation.

To gange om året laver vi trivselsvurderinger på alle børn, og flere gange i løbet af året laver vi matrix modellen for relationer på alle børn. Ud fra disse laver vi handleplaner på hvert enkelt barn, sådan at der er fokus på den enkelte og dennes relationer og trivsel.

Børnehavens metode

I børnehaven arbejder vi i mindre grupper, for på den måde at kunne fokusere på det enkelte barn. Vi arbejder med at se barnets hensigt, sådan at alle børn føler sig set, hørt og forstået. Vi bruger tid på at hører barnets historie, vi går i øjenhøjde når vi taler med børnene, sådan at de føler sig ligeværdige og har ret til at have en mening. Til hverdag arbejder vi også med fri for mobberi, hvor vi bruger de forskellige redskaber fra kufferten, til at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø for børnene. Vi arbejder med at sætte ord på børnenes følelser, og vi fortæller børnene hvad vi tror de føler ud fra deres mimik, handlinger og fortælling. Vi bruger også meget tid på at tale med børnene om forskellige følelser og snakker om hvordan man ser ud når man er ked af det og når man er sur eller glad, for på den måde at hjælpe børnene til at kunne bruge det i en konkret situation.

Vi arbejder med at alle børn har mindst én tæt relation til en voksen. For at opnå dette arbejder vi med matrix modellen for relationer og to gange om året laver vi, som i vuggestuen, trivselsvurderinger på alle børn.

2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

Vuggestuens metode

I vuggestuen har vi fokus på samlingen og det fællesskab, som samlingen skaber på stuen. Her fokusere vi på, at børnene øver sig i at vente på tur og vi går op i at alle børn føler sig set og hørt. Vi arbejder desuden i mindre grupper, både aldersopdelte og på tværs af stuerne. Og så har vi en storebørnsgruppe, der består af de 8 ældste vuggestuebørn. Dette gør vi for at skabe et fællesskab blandt disse børn, og for at skabe en lettere overgang til børnehaven. Vi tilrettelægger alle vores aktiviteter ud fra hvert barns behov, ressourcer og udviklingstrin. På hver stue har børn og voksne faste pladser til frokost, hvert barn har en garderobeplads med navn og/eller billede på, de har en kurv på badeværelset med navn på, de har faste sovepladser, enten i barnevogn eller en seng i soverummet. Dette har vi for at skabe et tilhørsforhold mellem barnet og institutionen og sådan at alle børn føler sig som en del af fællesskabet i vuggestuen. Som vi har beskrevet tidligere, arbejder vi med fri for mobberi. Dette gør vi også i forhold til inklusion og fællesskaber, for at hjælpe børnene til at øve sig i at kunne inkludere hinanden og vise at der er plads til alle i fællesskabet.

Vi ser indkøringen som en inklusionsproces, hvor der er tale om en inklusion til fællesskabet i små trin ad gangen. Vi har hele tiden fokus på barnets behov og trivsel.

Børnehavens metode

Vi arbejder i mindre grupper, vi danner fællesskaber ud fra børnenes interesser. Vi tilrettelægger aktiviteter med udgangspunkt i, at alle kan være med. Vi mener, at alle børnefællesskaber tæller og vi hjælper børnene til at sætte ord på deres hensigt og giver dem redskaber til at kunne deltage i en leg på en hensigtsmæssig måde. Vi arbejder, som sagt, med fri for mobberi, for bl.a. at give børnene redskaber til at kunne indgå i fællesskaber. Vi øver børnene i at kunne sige til og fra, og giver dem redskaber til at kunne gøre det på en ordentlig og respektfuld måde. Vi taler ofte om hvad, der kan give adgang til forskellige fællesskaber og lære dem at alle børn kan byde ind med noget forskelligt til et fællesskab. Vi sætter hele tiden ord på børnenes følelser og hjælper dem med at få deres hensigt frem. Vi er som voksne opmærksomme på de perifere børn, der kan have brug for en ekstra hånd til at indgå i forskellige fællesskaber. Og på den måde ser vi hvert enkelt barn og dets behov for at indgå i sociale fællesskaber.

Også i børnehaven ser vi indkøringen som en inklusionsproces, hvor der er tale om en trin for trin inklusion til fællesskabet. Vi har også her fokus på det enkelte barnets behov og trivsel.

3. Forældresamarbejde – forældrepartnerskab

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

Vuggestuens metode:

I vuggestuen arbejder vi tæt sammen med institutionens sundhedsplejersker om et projekt, der hedder tidlig-tidlig indsats. Det går ud på at en pædagog, fra den stue hvor barnet skal starte, tager på hjemmebesøg sammen med en af sundhedsplejerskerne, ca. en måned inden barnet skal starte i vuggestue. Her er der mulighed for at få afstemt forventninger til vuggestue starten og indkøringen, samt der kan stilles spørgsmål fra pædagog og sundhedsplejerske om barnets første tid og forældrene kan stille spørgsmål i forhold til det af gå i institution. Dette gør vi for at gøre overgangen fra hjem til institution lettere for barnet og forældrene. På denne måde viser vi også forældrene, at vi ser dem som en ressource, der kender deres barn bedst. Samtidig begynder vi allerede tidligt, det samarbejder, der fortsætter igennem barnets institutionsliv. Efter barnets start i institutionen, er der en samtale mellem forældre og pædagog, hvor det bliver tilbudt at sundhedsplejersken kan deltage. Her er der mulighed for at pædagog og sundhedsplejerske kan sparre med hinanden i forhold til henholdsvis pædagogiske og sundhedsfaglige emner.

Tidlig-tidlig indsats er også med til at give pædagogerne en endnu bedre forståelse af forældrenes baggrund, hvor de kommer fra, hvor og hvordan de bor – dette hjælper pædagogerne med at se de enkelte forældre og inddrage deres ressourcer i samarbejdet omkring barnet. Vi gør meget ud af at have en åbenhed omkring vores arbejde over for forældrene. Vi giver os god tid, også i travle situationer, til at opretholde den daglige dialog med forældrene. Og hver dag skriver hver stue dagbog, hvor de beskriver hvad der er blevet arbejdet med i løbet af dagen, samt giver informationer om nyt personale, ture, eller andre informationer som forældrene skal være opmærksomme på.

I vuggestuen arbejder vi derudover med at holde forældresamtaler, når barnet fylder to år, samt en overgangssamtale inden de skal starte i børnehave. Her deltager forældrene, en pædagog fra vuggestuen og en pædagog fra børnehaven. Vi giver også mulighed fro ekstra samtaler, hvis der er et behov fra forældre eller pædagogers side, hvis ikke det er noget der kan klares i den daglige dialog.

Børnehavens metode

En pædagog fra børnehaven deltager, som sagt, til overgangssamtalen. Her er der mulighed for at forventningsafstemme fra både forældre og børnehave. Her uddyber pædagogen fra børnehaven hvad der forventes af barnet når de starter i børnehaven, bl.a. omkring mødetider, selvhjulpenhed og skiftetøj. Efter tre måneder holder vi en tre måneders samtale, hvor vi taler om hvordan det går, hvordan indkøringen er gået og hvis der ellers er nogle spørgsmål, kan de drøftes her. Vi lægger vægt på den daglige dialog omkring barnet og opfordre forældrene til at komme til os, hvis der er noget der undre dem, hvis der er ændringer i deres dagligdag derhjemme eller andet. Samtidig går vi også til dem hvis der er noget omkring barnet, og vi indkalder til ekstra samtale hvis der er behov for det, ligesom at forældrene kan spørge om en ekstra samtale hvis de har behov for det. Vi skriver dagbog hver dag, som vi opfordre alle forældre til at læse, så de på den måde kan følge med i deres barns hverdag.

Fælles:

I Benediktegården har vi et forældreudvalg, der består af 9 forældre repræsenteret. 1 formand, 1 næstformand, 4 udvalgsmedlemmer og 3 suppleanter. 4 gange om året mødes vi (i 2 timer) med den pædagogiske leder, samt de udvalgte fra personaleteamet, i Benediktegården, til forældreudvalgsmøde. Her snakker vi om hvordan det går i huset, og hvad der rør sig mm. Den pædagogiske leder kommer hver gang med en beretning om, hvad der er sket i huset siden sidst, og hvad der er af eventuelle planer. Cirka 14 dage inden dette møde, mødes alle forældre i udvalget, og snakker om, hvilke emner der ønskes tages op på det kommende møde, og hvad der skal følges op på fra sidste møde. Formanden skriver ud fra dette en dagsorden, og sender den ud via mail til den pædagogiske leder, samt forældrene i udvalget.

To gange om året holder vi forældremøder, om foråret er det et stueforældremøde, hvor der tales om hverdagen og institutionens pædagogiske praksis, om efteråret er det et møde, hvor der blandt andet er valg til forældrebestyrelsen, og hvor der er planlagt et relevant foredrag. Derudover har vi forskellige forældrearrangementer i løbet af året, vi holder bl.a. fernisering, sommerfest, bag for en sag og julefest. Her sætter vi stor pris på forældrenes deltagelse og opbakning.

4. Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog

Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. 

 

Metoder er under udarbejdelse...

5. Sammenhæng - også i overgange

Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. 

 

Metoder er under udarbejdelse...

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold

 

Metoder er under udarbejdelse...