Læreplanerne
Publiceret den 27. juni 2018

1. Alsidig personlig udvikling

Mål

Vores mål er at styrke børnene i at de finder ud af hvem de er og hvad de kan. Vores mål er at de tør udfordre og udforske verden, at de kan tage initiativer og kan samarbejde med mange forskellige. Vi vil gerne lære børnene at tage ansvar, at kunne modtage beskeder både enkeltvis og i større fællesskaber og udvikle evnen til empati.

Et mål for os er også, at børnene lærer, at ikke alle er ens, men at der kan være plads til os alle sammen. Børnene i Benediktegården skal lære at respektere andre og de andres måder at være på. Ved at børnene lærer deres egne følelser og grænser at kende, bliver de i stand til at kunne sige til og fra over for andre børn og voksne. Samtidig bliver de i stand til at kunne genkende andres følelser og grænser og derved bliver de i stand til at kunne respektere dem.

Da vi ved at selvhjulpenhed styrker både selvværd og selvtillid, er det et mål for os at styrke børnene i dette. Vi støtter børnene i at blive selvhjulpne og derved give dem små succeser i hverdagen, for at styrke deres selvbillede og selvforståelse. Vores mål er, at vi sammen med barnet kan skabe så mange positive historier som muligt. På den måde er de voksne i Benediktegården med til at give børnene et positivt selvbillede. Vi bestræber os på at børnene i Benediktegården bliver i stand til at kunne håndtere konflikter. Det kan enten være at de bliver i stand til selv at løse konflikterne indbyrdes eller at de ved hvad de skal gøre når de står i en konflikt. De skal blive bekendte med at det er okay at spørge om hjælp fra voksne når man står i en konflikt og at det nogle gange kan være nødvendigt at få hjælp udefra når man skal løse konflikter.

Vi arbejder med at børnene i Benediktegården lærer at tage ansvar. Det er både ansvar for legetøjet på stuerne, at de ved, at de har et ansvar for at legetøjet bliver ryddet op, sådan at det ligger på sin plads når man gerne vil lege med det. Det handler også om at få en respekt for legetøjet, sådan at de passer på det og at mange børn på den måde kan få gavn og glæde af alt legetøjet. Det handler også om at de skal føle et ansvar over for deres eget tøj og medbragte legetøj, sådan at de selv er med til at holde orden og ryddet i garderoben. For på den måde bliver det nemmere at færdes i det fælles område, som garderoben er, og det bliver også nemmere at komme ud på legepladsen, når man har styr på hvor ens eget tøj er og at man ikke skal forbi en tøj eller sko forhindring inden man kan komme ud.

Vuggestuens metode

I vuggestuen arbejder vi bevidst med børnenes selvhjulpenhed, ved at børnene deltager i dagligdagen. Vi inddrager børnene når der skal hentes mad vogn og de større børn kan være med til at dække bord. I måltiderne fokusere vi på at børnene selv skal øse mad og drikke op, og spise selv. Der er fokus på samspillet mellem børn og voksne ved det enkelt bord, for på den måde at styrke nærværet og følelsen af fællesskab. Vi benytter derfor måltidet til både at styrke selvhjulpenheden, finmotorikken og det sociale samspil. Samtidig arbejder vi også med sproget under måltiderne, hvor de voksne blandt andet benævner hvilken mad der bliver serveret, og vi benævner det mad som børnene peger på. Vi arbejder også med hjælp under måltidet, så børnene øver sig i at sende skålen med mad eller kanden med vand videre, så den næste også kan få noget at spise og drikke.

Vi tager os god tid i forhold til at børnene skal lære at tage tøj af og på selv. Vi arbejder med det under bleskift, hvor de selv tager tøjet af, selv kravler op på puslebordet, sidder på toilettet og henter en ny ble. Dette gør vi for at børnene får en følelse af at de kan selv og på den måde styrker vi deres positive selvbillede.

Vi lægger vægt på legen i forbindelse med børnenes personlige udvikling. Legen er et redskab, der kan lære børnene at samarbejde, tage ansvar og afprøve forskellige roller. I legen lære de at forhandle og blive bevidst om sig selv og andre. I Benediktegården arbejder vi i mindre grupper, der både kan være aldersopdelt og blandede. Dette gør vi for at sætte fokus på nærværet og for at der er tid til at fokusere på det enkelte barn og for at børnene kan få bedst udbytte af hinandens forskelligheder.

Børnehavens metode

I børnehaven er vi opmærksomme på den selvhjulpenhed, børnene har udviklet i vuggestuen og bruger den som en ressource i det daglige. Det kan f.eks. være at de børn der er rigtig gode til at lyne jakker hjælper de børn, der har svært ved det. På den måde arbejder vi med at højne børnenes selvværd, da det skaber et positivt selvbillede for det barn der er god til noget og på den måde kan hjælpe andre der har svært ved det. Dette arbejde fortsætter gennem hele børnehavetiden og vi sørger for at give tid til at øve sig og bruge tid på at fejre de små succeser i hverdagen.

Måltiderne er en vigtig del af livet i børnehaven og her fokusere vi på at børnene er med til at hente madvognen, de er med til at dække bord, de rækker skålen videre til deres sidemakker, de øser selv mad op, de hælder selv vand op og venter på tur. Nogle stuer arbejder med dagens hjælper, sådan at børnene på skift har titlen Dagens Hjælper, og så er det dette barn der hjælper med blandt andet at hente madvognen, at dække bord og sige værsgo’ når maden er kommet på bordet.

Vi mener at legen er et vigtigt redskab i forhold til børnenes personlige udvikling. Det er her de kan få lov til at afprøve forskellige roller og identiteter, uden at der bliver set skævt til dem. Vi bruger også legen til at lære børnene at samarbejde og forhandle forskellige sociale positioner. I legen kan de øve sig i at tage ansvar og blive bevidst om sig selv og andre.

I børnehaven arbejder vi med at inddele børnene i mindre grupper, for på den måde bedre at kunne fokusere på det enkelte barn. Det er også med til at styrke forskellige børnefællesskaber, da de nogle gange bliver sat sammen på kryds og tværs og ikke altid kommer sammen med deres bedste ven eller veninde. Vi arbejder med bevidste læringsrum, både indenfor på stuerne og fælles arealerne og også udenfor på legepladsen. På den måde kan vi arbejde bevidst med at give plads til mange forskellige legetyper, og der er et sted for alle børn, hvor de kan fordybe sig eller lege vildt. Det er vigtigt at læringsrummene er tydelige, sådan at børnene bliver bevidste om de forskellige legezoners muligheder og til tider begrænsninger.

I børnehaven arbejder vi meget med at lære børnene deres egne grænser at kende, men også at kunne identificere og forstå andres grænser. De skal kunne sige fra og de skal lærer at de er okay at sige fra selv eller når andre siger fra, at respektere dette. På den måde bliver de bedre i stand til selv at løse konflikter, eller vide hvornår de har brug for hjælp fra en voksen til at få løst deres konflikt. Vi ønsker at give børnene en forståelse for, at alle er ligeværdige, og at alle kan byde ind med forskellige ting til legen eller fællesskabet. Vi ønsker at give hvert enkelt barn de bedste forudsætninger for deres udvikling, dette gør vi ved at styrke deres selvværd ved at kende til deres nærmeste udviklingszone og kunne støtte dem heri.

2. Sociale kompetencer

Mål
Det er vores mål, at alle børn i Benediktegården oplever at kunne danne venskaber og kunne deltage i lege. Det er vigtigt, at alle børn ved, at de tilhører en gruppe, og at de derigennem udvikler følelsen af fællesskab. En vigtig del af et børneliv er at kende følelsen af at være en del af et fællesskab, og det er derfor noget vi fokusere på i vores daglige arbejde. Vores mål er ligeledes, at børnene lærer at sætte grænser for sig selv og andre, det er vigtigt, at de lærer at udtrykke sig såvel verbalt som nonverbalt.

Endnu et mål er at styrke den enkeltes udvikling af empati, så alle oplever at blive set og respekteret. Det er vigtigt at kunne indgå i relationer og kunne hjælpe andre, der ikke kan helt det samme som mig. Det er vigtigt at børnene lærer at deltage i forskellige aktiviteter – også dem de måske ikke selv har lært. Styrken ved fællesskabet er også at gøre det ”kedelige” en gang imellem. Herigennem lærer man at respektere andre og være opmærksomme på andres behov. Børnene skal lære at modtage beskeder og lære, hvornår noget er ok og ikke ok. Alt sammen for at styrke den enkelte i at blive et selvhjulpent og socialt menneske.

I Benediktegården har vi en ekstra opmærksomhed på de børn, der leger perifert og som ofte leger alene eller ofte trækker sig fra større grupper. Dette gør vi fordi alle børn har brug for at være en del af et fællesskab, da det er her børnene har mulighed for at udvikle sig. Vi arbejder i mindre grupper både i vuggestuen og i børnehaven, disse grupper kan blive dannet på forskellige måder. Der er blandt andet lavet drenge og pige grupper i børnehaven, det kan også være grupper dannet på baggrund af børnenes alder, børnenes interesser eller hvor vi kan se at der er udviklingsmuligheder for et eller flere børn.

Hver dag bliver der holdt samling på hver stue i hele huset, fordi samlingen er med til at skabe sammenhæng for børnene. Det er her vi taler om hvilke børn og voksne der er kommet i institution, hvad der skal ske i løbet af dagen og f.eks. hvordan vejret er. Det er også her vi øver os i forskellige sange og fagter, samt forklare hvad fagterne betyder, der er mulighed for at øve rim og remser, fordi det giver mulighed for at hører alle børns stemmer og hvor de er i deres sproglige udvikling. Samtidig er der mulighed for at lege med sproget og undersøge forskellige ord og deres betydninger. Det er i samlingen at der er mulighed for at alle børn føler sig set og hørt, og det er her vi kan øve os i turtagning og at vente på tur. I samlingen øver børnene sig i at føre en samtale og fortælle historier.

Vuggestuens metode

I vuggestuen arbejder vi med at øve os sammen i mindre grupper. Her arbejder vi både med aldersopdelte grupper og blandede grupper, sådan at børnene får mest muligt gavn af hinanden. Vi lægger vægt på én-til-én kontakten, både mellem børn men også mellem barn/voksen. Vi sætter ord på børnenes oplevelser og følelser og støtter dem i deres verbale og nonverbale kontakt. Vi arbejder meget med at børnene skal vente på hinanden og vente på tur, både i måltiderne hvor de tager mad efter tur eller når de gerne vil lege med noget legetøj som en anden leger med. Det er et vigtigt led i udviklingen af empati. Mine behov kan ikke altid opfyldes først. Vi hjælper børnene i deres lege – både alene og sammen. Vi laver fælles lege, hvor vi griner og hygger os sammen. Ved at have gode oplevelser sammen er det vores opfattelse, at selv de mindste børn oplever at være en del af et fællesskab. På alle stuer i vuggestuen holder vi samling hver formiddag, hvor vi taler om hvem der er kommet og vi bruger meget tid på sange og fagter. Ved at vi bruger fagter til sangene, kan selv de helt små børn, der endnu ikke har et talesprog, være med til at synge sangene og få følelsen af at være en del af det fællesskab som samlingen skaber. Hver stue har også en fast turdag, hvor vi kommer på en tur ud af huset. Det kan både være en kort tur i lokalområdet, ofte er det Valbyparken. Det kan også være en længere tur til f.eks. vores overdrevshus i Hareskoven eller til Den Blå Planet.

Børnehavens metode

I børnehaven lægger vi vægt på at respektere det enkelte barns valg. Vi lægger vægt på at gøre ting sammen i store og små børnefællesskaber. Herigennem styrker vi børnenes oplevelse af fællesskab og sammenhæng. Derfor tager vi på ture sammen, går med hinanden i hånden og opfordrer til, at børnene ”passer på” hinanden. Vi tager på ugentlige ture ud af huset, hvor vi både tager på korte ture i lokalområdet, ofte er det til Valbyparken. Det kan også være på længere ture til f.eks. vores overdrevshus i Hareskoven eller til Den Blå Planet. Når vi tager på tur, arbejder vi med at børnene har en fast gåmakker. Det gør vi for at styrke relationerne mellem børnene og for at dem der er mere erfarne i at gå tur, og dem der kender reglerne for at gå tur og gå i trafikken, kan være med til at de mere uerfarne i at gå tur bliver bedre til det. Samtidig åbner det op for nye relationer, som ellers ikke ville være opstået hvis ikke børnene var blevet sat sammen af voksne. Vi laver forskellige aktiviteter i det daglige, som er med til at styrke den enkeltes rolle i fællesskabet og her holder vi fokus på inklusionen, for at alle børnene får oplevelsen af fællesskab.

Vi skaber plads til forskellige lege og aktiviteter, både de planlagte og spontane, og sætter fokus på, at børnene hjælper hinanden. Vi opfordrer dem således også til at trøste, hvis én er ked af det. Dette gør vi blandt andet ved at sætte ord på børnenes hensigt og følelser og ved at give dem alternativer til deres handlinger. Dette gør vi for at udvikle børnenes evne til empati og det at kunne yde omsorg for andre. Vi opfordre børnene til at hjælpe hinanden, f.eks. hvis der er en der har svært ved at lyne jakke, så kan denne få hjælp fra en der er god til at lyne jakke. På den måde kan begge børn få en god oplevelse, og det kan være med til at give børnene selvværd. 

Vi møder børnene ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi gør meget ud af, at der skal være plads til alle. Vi støtter børnene i deres følelser og møder dem i at deres følelser og behov er vigtige, selvom de ikke altid kan få dem opfyldt. På den måde lære børnene, at få forståelse for andre og for fællesskabet, ved at lære behovsudsættelse og ved at få en forståelse for andres følelser og behov. Samtidig lære de at forstå at andres følelser og behov kan være anderledes fra deres eget.

Vi arbejder med forskellige gruppesammensætninger i børnehaven. Der er blandt andet lavet drenge og pige grupper, for at styrke relationerne blandt børnene, og fordi drengene og pigerne lige pt har forskellige interesser og leger forskellige lege. Dette er i tråd med vores fri for mobberi arbejde, hvor vi får skabt nogle nye relationer og et sammenhold blandt alle pigerne og drengene samlet og på den måde bliver der skabt nogle nye relationer og børnene får øjnene op for hinanden og opdager nye venner. 

3. Sproglig udvikling

Mål
Vores mål er at støtte barnet i sin sproglige udvikling, således at det selv kan give udtryk for, hvad det mener, føler og gerne vil. De voksne skal være rollemodeller og vejledere i forhold til at støtte hvert enkelt barn efter deres personlige behov. I Benediktegården har vi en mangfoldig børnegruppe. Der er mange familier, der kommer fra forskellige lande med forskellige sprog og kultur. Mange af vores børn navigere imellem to eller tre sprog, og dette skal vi selvfølgelig være opmærksomme på i vores daglige arbejde. Børnene skal blive trygge ved det danske sprog, turde bruge det og være nysgerrige på det. Det er via sproget at den enkelte har mulighed for at knytte venskaber og indgå i forskellige børnefællesskaber. Vi arbejder på at skabe en sammenhæng mellem kropssprog, mimik og tale, for at give børnene mulighed for at kunne forstå andre og selv udtrykke sig, så de bliver forstået af andre. Vi arbejder hen imod at børnene kan blive i stand til selv at løse konflikter og ikke mindst opleve at sproget kan være et middel at udtrykke sine følelser og behov.

 

Det er et mål i Benediktegården at børnene lære at bruge deres ord og forstår ordenes magt. Jo flere ord børnene bliver i stand til at bruge og forstå, jo bedre kan de forklare og fortælle hvad deres behov er, hvad de føler og hvad de har oplevet. Vi arbejder på at børnene bliver i stand til at føre en dialog og til at kunne lytte og fortælle, blandt andet i forbindelse med samling. 

 

Vuggestuens metode

I vuggestuen sætter vi ord på alt hvad vi gør og alt hvad der sker omkring barnet, også over for de børn der endnu ikke har udviklet et talesprog. Dette gør vi for at binde deres hverdag sammen og lære dem de enkelte begreber, såsom stol, ble, mor, far osv. Ligeledes støtter vi børnene i at sætte ord på deres følelser, sådan at de oplever at de via sproget kan sige både til og fra. Samtidig giver det dem en forståelse af selve følelsen, som de via handlinger kan få frem i andre eller selv kan føle.

I vuggestuen benytter vi os af UGL-metoden (Holde Udkig, Give tid, Lytte). Vi øver os i at holde dialoger og samtaler i gang og at give tid og plads til de mere stille børn. Vi gentager hvad børnene siger, for at give dem følelsen af at blive hørt og forstået. Vi holder samling hver dag, da vi her bruger meget tid på at synge sange og tale om hvem der er kommet på stuen. Derudover bruger vi meget tid på sanglege, dialogisk læsning og højtlæsning, da vi ved at det styrker deres sproglige udvikling.

Vi arbejder med en høj grad af genkendelighed, dette ses ved at vi har børnenes navne stående med skrift rundt omkring, f.eks. på deres plads i garderoben og deres kurv på badeværelset. På den måde oplever børnene en genkendelsens glæde når de kan genkende deres eget navn på skrift.

I Benediktegården har vi en særlig sprogansvarlig, der laver ekstra sprogforløb i mindre grupper. Her er der mulighed for at de børn, der har behov for en ekstra sprogindsats, kan få et intensivt forløb i en mindre gruppe. Ligeledes laver den sprogansvarlige dialogisk læsning med de ældste børn om eftermiddagen.

Lige inden børnene skal starte i børnehave laver vi i vuggestuen en sprogvurdering, da det giver mening for barnet at det er en kendt voksen, der foretager denne vurdering og ikke en helt ny børnehave voksen. På den måde får vi det bedste frem i vores børn.

 

Børnehavens metode

I børnehaven arbejder vi videre med barnets sproglige udvikling, som er startet i vuggestuen. Jo mere barnet bliver i stand til selv at sætte ord på sine egne følelser og oplevelser, jo nemmere bliver det for barnet at genkende lignende følelser hos andre. I det daglige bruger vi meget tid på samtaler med børnene, hvor børnene oplever at de bliver hørt, og at det har en positiv effekt at tale med andre. Som voksne lytter vi til børnene og støtter dem i deres sproglige udvikling. Vi er nysgerrige på barnets intension, altså på hvad det er barnet gerne vil og ikke nødvendigvis hvad de gør. Her er det vigtigt at vi sætter ord på børnenes intention, så vi bedst muligt kan hjælpe børnene sprogligt. Vi tilstræber et sprog, der afspejler respekt for andre, og støtter dem i at sproget kan bruges aktivt, f.eks. i forbindelse med konfliktløsning og leg.

I Benediktegården har vi en særlig sprogansvarlig, der laver ekstra sprogforløb i mindre grupper. Her er der mulighed for at de børn, der har behov for en ekstra sprogindsats, kan få et intensivt forløb i en mindre gruppe. Ligeledes laver den sprogansvarlige dialogisk læsning med de ældste børn om eftermiddagen.

 I børnehaven benytter vi os også af UGL-metoden (Holde Udkig, Give tid, Lytte). Vi øver os i at holde dialoger og samtaler i gang og at give tid og plads til de mere stille børn. Vi gentager hvad børnene siger, for at give dem følelsen af at blive hørt og forstået. Vi holder samling hver dag, da vi her bruger meget tid på at synge sange og tale om hvem der er kommet på stuen og hvad der skal ske i løbet af dagen. Derudover bruger vi meget tid på sanglege, dialogisk læsning og højtlæsning, da vi ved at det styrker deres sproglige udvikling.

Vi arbejder med en høj grad af genkendelighed, dette ses ved at vi har børnenes navne stående med skrift rundt omkring, f.eks. på deres plads i garderoben og deres skuffer på stuen. På den måde oplever børnene en genkendelsens glæde når de kan genkende deres eget navn på skrift.

Når børnene bliver 5 år laver vi en sprogvurdering af barnet, og den viden vi får herfra arbejder vi videre med i det daglige arbejde, for at styrke barnets sproglige kompetencer.

4. Krop og bevægelse

Mål

Med udgangspunkt i Københavns kommunes sansemotoriske fokuspunkter er vores mål, at børnene udvikler sig alderssvarende. De skal f.eks. kunne gå på længere ture to og to, slå kolbøtter, gå på trapper osv. Børnene skal udvikle deres kendskab til deres krop, hvad de kan med deres krop og hvordan de bruger deres kropssprog. Vi arbejder på at børnene udvikler et selvværd og en glæde ved at bruge deres krop på forskellige måder. Børnene skal lære at bruge deres sanser f.eks. lugte, smage, føle og få positive oplevelser med det. Børnene skal lære om sunde kostvaner, så de senere bliver i stand til selv at træffe sunde valg. Børnene skal kunne mærke sig selv, deres kræfter og deres følelser samt andres følelser. Børnene skal lære at mærke deres egne grænser og respektere andres grænser ved at kunne aflæse kropssprog, mimik og sprog.

 

Vuggestuens metode

I vuggestuen lægger vi vægt på, at børnene lærer at bruge deres krop. Det er en naturlig del af en hverdag i vuggestuen, da små børn hele tiden udfordres kropsligt. 
I vuggestuen udvikles mange af børnenes motoriske færdigheder, nogle lærer at gå, at hoppe og løbe. Til tiden i vuggestuen hører ligeledes det, at barnet oplever en begyndende fornemmelse af kropsbevidsthed og derved en viden om kroppen. Ved at vi vægter selvhjulpenhed, er der rigtig mange situationer i løbet af dagen, hvor det lille barn udfordrer sin krop og motorik. Når barnet vil op på stolen, kravler barnet op, og dagligt øver barnet sig i at tage tøj af og på. De mindre børn efterligner de større børn, hvilket gør det nemmere for dem at lærer forskellige færdigheder.

 

Vi arbejder i vuggestuen med en storebørnsgruppe, som består af to personaler og de 8 ældste børn i vuggestuen. Her øver børnene sig i at gå på længere ture, de øver sig i at være og lege på børnehavens legeplads, samt får et fællesskab sammen om at de er de store der snart skal i børnehave. Samtidig spiser de frokost i børnehaven og på den måde øver de sig i at være til stede i børnehaven sammen med de andre børnehavebørn.

 

Ud over dette laver vi også rytmik, som oftest foregår som en planlagt aktivitet. Men i det daglige bruger vi også tid på bevægelseslege på stuen. Det kan være ved samlingen om morgenen, eller ved lege i løbet af dagen. Når vi løber, hopper, danser eller kravler oplever det lille barn, hvad dets krop kan, og vi bruger tid på at undersøge dette sammen. Mange af de lege vi leger i løbet af dagen indeholder også elementer, der styrker det sansemotoriske. Det sker når vi maler, når vi er på legepladsen, hvor vi løber og triller op og ned af bakken og når vi gynger på gyngen, i sandkassen når vi leger med sand eller når vi skifter ble. Vi bruger også en del tid på at lave forhindringsbaner, både ude og inde, hvor vi bl.a. øver os i at gå på forskellige underlag og holde balancen.


Kropssproget er en stor del af vores arbejde med børnene. De fleste vuggestuebørn har ikke et færdigudviklet sprog, hvorfor vi voksne må være tydelige i vores kropssprog. Derfor leger vi også lege, hvor mimikken indgår, hvor man kan vise om man er glad, sur, vred, ked af det eller bare træt.

 

Børnehavens metode

Vi arbejder med rytmik og motorik som en planlagt aktivitet, og oplever her i vid udstrækning, hvordan børnene elsker at gentage de samme ting og bevægelser. Genkendelsens glæder er vigtig for vores børn! 

Vi bruger meget tid på at lege – både ude og inde. Vores legeplads er tit centrum for udfordring af kroppen, dens funktioner og ikke mindst bevidstheden om, hvordan vi bedst muligt bruger vores krop. Vi cykler, laver balancegang, løber, kravler osv. Her er der rig mulighed for fysisk udfoldelse og udforskning af kroppens funktioner. Vi bruger bl.a. massage til at børnene får kendskab til egne og andres kroppe, samt forskellige grænser for berøring.

 

Vi laver ofte aktiviteter, der styrker børnenes sansemotorik. Vi gynger på gyngerne, vi går på forskellige underlag med bare fødder eller sko, hvor børnene mærker sig selv og deres kroppe. Vi leger med vand når det regner, eller når det er varmt og vi leger også med sand og mudder så ofte vi kan. Vi træner børnenes finmotorik ved at klippe, tegne, lave perleplader osv. Vi tager også tit på ture, hvor vi vægter det at gå. Rigtig mange børn er vant til at blive transporteret, men oplever ofte glæde ved det, at gå en tur. Vi bruger ofte Valbyparken til at gå ture til, hvor vi kan udfordre kroppen, da vi her er i ukendt terræn – hvordan skal vi komme op ad den bakke! Her er der også rig mulighed for at klatre i træer og løbe langt. 


Vi ser det som en vigtig opgave at opfordre de børn, der ikke gør så meget fysisk af sig selv. Vi inddrager dem derfor i forskellige lege, hvor kroppen udfordres. Det er en del af vores dagligdag at være i nærkontakt med børnene, og vi deler gerne mange kram ud – og får også rigtig mange igen! Det er skønt for alle!

5. Natur og naturfænomener

Mål
Vores mål er, at børnene får et større kendskab til naturen og dens elementer, og at de via dette kendskab opbygger respekt for naturen og passer på den. Her er det også et mål, at børnene opnår en begyndende forståelse af naturens betydning for 
mennesket. Ligeledes er det vores mål, at børnene udvikler respekt for dyr og opnår en forståelse for den naturlige fødekæde. Endnu et mål er at udvikle børnenes evne til at opleve og nyde naturen og naturskabte fænomener. At kunne lege i og bruge naturen og ikke mindst at lære de skiftende årstider at kende og kunne nyde både solskin og regn. 

Endelig er det vores mål, at børnene via deres kendskab til naturen og dens fænomener opnår en udvidet forståelse og tilgang til deres egne sanser. Vores børn skal kunne passe på naturen og bruge den som legeplads.

Vuggestuens metoder

I vuggestuen arbejder vi med at udvikle børnenes bevidsthed om naturen og de oplevelser, der er forbundet med at være udendørs. Ofte vil dette foregå på vores legeplads, hvor vi har mulighed for at fange insekter og kigge på dem. Børnene har her mulighed for at studere det liv, der leves under sten og bænke. På legepladsen stifter børnene for alvor også kendskab til årstiderne. Her bliver de langsomt bevidste om, når det er koldt eller varmt, vådt eller tørt. Vi lægger derfor vægt på at give børnene mulighed for at mærke forskelligt vejr, og er derfor ude både i regn og sol. På legepladsen får børnene også mulighed for at lege og udforske elementer som vand og sand. Ved at vi som voksne giver børnene lov til at lege med disse elementer, giver vi børnene mulighed for at opleve via deres sanser, og eksempelvis se hvad der sker, når sand og vand blandes sammen. Børnene elsker mudderkager! 

Vi læser historier og laver sanglege om dyr og leger eksempelvis, at vi er farlige dyr eller en helt almindelig ko. Vi tager ofte på ture til Valbyparken, for at kigge på fugle og ænder, eller til Karens Minde, for at kigge på får, kaniner og heste. Ved at være vant til at være udenfor støtter vi børnene i at udvikle deres kendskab til naturen og dens fænomener. Nogle gange bruger vi naturen til at lave forskellig kunst både inde og ude, vi kan f.eks. male med hyldebær på papir eller sætte pailletter på store blade.

Børnehavens metoder

I børnehaven vil vi i vid udstrækning arbejde med at udvikle børnenes bevidsthed om naturen og dens fænomener ved at være udendørs. Det vil være på vores legeplads, hvor vi vender sten, rykker borde og bænke, for at få øje på en masse forskellige insekter, som børnene kan undersøge og kigge på. Vi laver også nogle gange insekthoteller, hvor vi kan holde øje med insekternes liv. Vi laver også blomster projekter, hvor vi planter forskellige blomster og krydderurter, som vi skal passe og kan smage på. I løbet af året bliver der lavet projekter om bl.a. forskellige dyrearter, sådan at børnene får et intensivt kendskab til disse. Ligeledes kan vi på vores legeplads samle blade om efteråret, som vi kan bruge til eksempelvis at lave collager, når vi kommer indendørs. Her kan vi også samle sne om vinteren og se, hvad der sker, når vi tager det med ind i børnehaven. Eller se hvad der sker med vand, når vi tager det med udenfor.

Endelig ser vi vores legeplads som et oplagt rum til at lege og udforske elementer som vand og sand. Ved at vi som voksne giver børnene lov til at lege med dette, giver vi børnene mulighed for at opleve via deres sanser, og eksempelvis se hvad der sker, når sand og vand blandes sammen. 

Hele året bruger vi legepladsen, hvilket også giver børnene mulighed for at opleve årets gang vejrmæssigt, da vi er ude i alt slags vejr. Børnene oplever at mærke solens varme om sommeren, de samler vand, når det regner og de leger i sneen om vinteren. Somme tider laver vi bål på legepladsen, som både er hyggeligt, men også er en måde at få kendskab til naturens fænomener og ikke mindst kræfter på. 

For at øge børnenes kendskab til og forståelse for natur og dyr, tager vi i løbet af året på forskellige ture væk fra institutionen. Vi tager blandt andet i Zoologisk Have, til Valbyparken, til Den Blå Planet og til Overdrevshuset. Vi bruger ofte Valbyparken som et mål for vores ture. Ligeledes bruger vi Karens Minde til at kigge på forskellige dyr. Begge steder er der mulighed for at opleve mere af naturen end på legepladsen, da vi kan undersøge og udforske naturen og forskellige dyr.

I Bendiktegården arbejder vi med noget der hedder skraldehelte, som går ud på at give børnene kendskab til skraldets betydning for naturen og hvordan vi kan passe på naturen så den holder i mange år endnu.

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål

Benediktegården er en kunst-institution, hvilket betyder at vi bruger mange ressourcer på kunst og kreativitet. Hvert år arbejder vi med et overordnet tema i hele klyngen. Dette tema er baggrund for hvilke kreative ting vi arbejder med i løbet af året. Samtidig har vi to gange om året henholdsvis en delfernisering og en fernisering, hvor vi udstiller de ting vi har lavet i løbet af året. Vi har et udvidet samarbejde med Statens Museum for Kunst (SMK), hvor vi ofte er inde og se på diverse former for kunst; billeder og skulpturer, for siden at afprøve vores kunnen i museets værksted. Vi bruger også vores eget værksted i dagligdagen.

Personalet i Benediktegården har været på studieture til Firenze, for at studere børnehaverne der, og deres samarbejde med diverse kunstinstitutioner i Firenze by.

Vi vil arbejde med at børnene lærer at udtrykke sig kreativt og derigennem kan finde glæde ved at synge, danse, lege osv. Vores mål er at børnene stifter bekendtskab med kulturbegrebet. De skal forstå begrebet som et etnisk begreb, hvor børnene lærer at forstå andre folks kulture. Samtidig skal de forstå kulturbegrebet som det at være en del af en kultur. Børnene i Benediktegården bliver en del af den danske kultur, da vi følger de danske traditioner i løbet af året. Vi fejre blandt andet jul, fastelavn og påske, og disse traditioner er børnene med til at være en del af, da de er med til at forberede, samtale om og fejre disse traditioner.

Samtidig skal børnene blive bekendt med mange forskellige udtryksformer, såsom dans, musik, eventyr, teater og bøger. Vi bestræber os på at udnytte forskellige tilbud udefra, sådan at det ikke kun er de voksne i Benediktegården, der introducere de forskellige udtryksformer. Vi udnytter blandt andet vores samarbejde med SMK, hvor vi kan tage ind og lave forskellige forløb alene eller med en medarbejder i deres kunstudstilling og i deres værksted.

Som et led i den kulturelle dannelse fokusere vi på hvordan man opføre sig i det offentlig rum, sådan at børnene bliver bevidste om hvordan man agere på f.eks. et bibliotek eller et museum. Derfor tager vi ofte på ture til SMK og det lokale bibliotek.

Vuggestuens metode

I vuggestuen lægger vi vægt på, at børnene bliver præsenteret for forskellige kreative aktiviteter, hvor vi maler, tegner, leger med modellervoks, synger og danser. Således lægger vi vægt på, at vi f.eks. omkring juletid synger julesange og deltager i børnegudstjenester. Vi laver også sanglege, hvor vi øver os i at hoppe og dreje rundt og bevæge os til musikken. En gang imellem tager vi i teateret og på biblioteket, for at bidrager til børnenes kulturelle dannelse. Vi udnytter også at vi har forskellige kontakter udefra, f.eks. har billedkunstner Britta Johansson været forbi vores vuggestue for at lave billeder med børnene.

Børnehavens metode

I børnehavens hverdag indgår der mange forskellige kreative aktiviteter. Vi maler, tegner, klipper, klistre, bygger, synger og danser. Nogle gange foregår disse aktiviteter som almindelige hverdagsaktiviteter, andre gange indgår de som en del af et større projekt. Således vælger vi nogle gange at bruge børnenes kreative produkter til udsmykning af institutionen. Til hverdag fokusere vi også på fortællinger, hvor børnene øver sig i at lytte til historier og genfortælle dem på deres egen måde.

Vi tager på ture til biblioteket, vi går i teateret og på andre ture, hvor vi øver os i hvordan man skal agere ude i det offentlige rum. Da vi som førnævnt har et samarbejde med SMK, tager vi også ture på derind for at se på forskellige kunst og øve os i hvordan man opføre sig på et museum. Vi udnytter også samarbejdet med billedkunstner Britta Johansson, og laver billeder efter hendes metoder.

Vi arbejder med forskellige materialer, sådan at børnene prøver at arbejde med pap, træ, sten osv. Samtidig følger vi og arbejder med de danske traditioner, der kommer i løbet af året, hvor vi klipper påskekyllinger til påske, tegner juletræer til jul osv.